14-07-2015 08:00

SEB Danmark halvårsresultat

Den resultatmæssige tilbagegang skyldes udelukkende en ekstraordinær negativ engangspost hidrørende fra den i SEB’s pressemeddelelse af 5. maj 2015 nævnte schweiziske domstolsafgørelse*.

Før denne ekstraordinære negative engangspost, som ikke er relateret til bankens nuværende forretning i Danmark, opnåede SEB et resultat på DKK 1.071 mio. – en fremgang på 19 % og bankens bedste halvårsresultat nogensinde.

Landechef Peter Høltermand udtaler: ”SEB’s halvårsresultat i Danmark er før den ekstraordinære negative engangspost DKK 1.071 mio., hvilket svarer til en fremgang på 19 % i forhold til samme periode 2014. Det er en udvikling, som vi kan være stolte over, og som dækker over fremgang i alle fire danske divisioner. Forholdsmæssigt ses den største fremgang hos SEB Kort og Wealth Management, men også Merchant Banking har haft en betydelig fremgang, hvor corporate banking-aktiviteterne og Markets har været de stærkeste faktorer bag resultatfremgangen.”

*Som oplyst i pressemeddelelse af 5. maj 2015 påvirkes SEB’s halvårsresultat negativt af en ekstraordinær engangspost på SEK 902 mio. (DKK 720 mio.) som følge af den schweiziske højesterets afgørelse om at underkende tidligere retsinstansers afgørelse om SEB’s ret til at få refunderet udbytteskat for årene 2006-2008

Læs om SEB koncernens regnskab her.