31-01-2018 08:27

SEB Danmark leverer pænt regnskab for 2017

SEB i Danmark opnår i 2017 et resultat på 1.481 mio. DKK. 

SEB Danmark leverer i 2017 et tilfredsstillende resultat, der ligger på niveau med forventningerne til året. Særligt investeringsbank-forretningen har vist fremgang i 2017. Året har ellers været præget af få udsving på finansmarkederne og medfølgende lav aktivitet. Det har generelt påvirket finanssektoren i 2017 – og medvirker således også til en nedgang i resultatet for SEB Danmark i 2017 målt i forhold til et meget stærkt 2016.

”Vi leverer et tilfredsstillende resultat for 2017, der ellers har været præget af historisk lav volatilitet og medfølgende lav markedsaktivitet. Til gengæld har et forbedret erhvervsklima medvirket til en øget efterspørgsel på vores services inden for investment banking,” siger landechef i SEB Danmark, Peter Høltermand.

SEB Danmark opnår i 2017 et driftsresultat på 1.481 mio. DKK mod 1.684 mio. DKK i 2016.

Læs mere om SEB-regnskabet på sebgroup.com