09-06-2017 07:00

e-Helsetjek til firmakunder

Sundhedsportalen Bedre Dag er et nyt tilbud til alle firmakunder i SEB Pension.

Usund livsstil blandt medarbejderne er et stort problem hos mange danske virksomheder. Med det nye e-Helsetjek kan medarbejderne teste deres sundhed og få anbefalinger til, hvor de gør klogt i at sætte ind for at optimere helbredstilstanden.

Samtidig bliver det lettere for arbejdsgiveren at få overblik over, om det er kost, motion søvn eller noget helt fjerde, der trænger til et løft blandt de ansatte. På den måde bliver det muligt som virksomhed at sætte ind med kampagner eller indsatser dér, hvor effekten vil være størst.

Tjekket er anonymt, men en samlet rapport til arbejdsgiver sikrer, at ledelsen får overblik over den samlede sundhedstilstand.

Til lægen i weekenden?

Som firmakunde kan du også tilbyde de ansatte Videodoktor. Med Videodoktor kan du komme til lægen uden for normal åbningstid, dvs. om aftenen, i weekender og på helligdage, hvis behovet opstår.

Endelig rummer sundhedsportalen Bedre Dag også tilbud om en grundig helbredsundersøgelse hos en speciallæge, hvor du i løbet af 2 timer bliver tjekket på kryds og tværs med tilhørende rådgivning om, hvor dine udfordringer ligger, og hvordan du bedst holder dig rask.

Læs mere om vores sundhedstilbud