30-06-2017 10:48

SEB Pensions kundetilfredshed helt i top

For 8. gang ud af 10 mulige snupper SEB Pension førstepladsen i konsulenthuset Aalunds måling af kundetilfredshed i pensionsbranchen.

Kåringen er baseret på svar fra firmakunder med 10-499 ansatte. SEB Pension placerer sig forrest på så godt som samtlige parametre.

Særligt når det gælder rådgivningen af medarbejdere og evnen til at gøre pension forståeligt og overskueligt, lægger SEB Pension afstand til konkurrenterne.

”Alle ved, at det er svært at blive nummer ét, men endnu sværere at beholde positionen. Det har vi formået år efter år, fordi vi hele tiden har ambitioner om at løfte vores performance og kundeservice et nøk mere. Vi er tæt på vores kunder, og vi er gode til at hive fat i dem, inden de selv ved, at de har et behov for ny rådgivning. Det er blandt andet derfor, vi har de mest tilfredse kunder i branchen, er jeg sikker på,” siger Søren Lockwood., adm. direktør i SEB Pension.