06-12-2017 13:32

Udnyt dit fradrag i 2017 og spar penge i skat

Det er snart nytår, så det er nu, du skal indbetale ekstra på din pensionsopsparing for at opnå en skattefordel i år.

Betaler du topskat, er der flere fordele ved at flytte en ekstra bid af din indtægt til pensionsopsparingen:

  • Indbetalinger på en ratepension eller livrente får du skattefradrag for. Indbetaler du det rigtige beløb, kan du helt undgå topskat og på den måde spare penge
  • Afkastet på din pension betaler du kun 15,3 pct. i skat af. Sætter du i stedet pengene på en opsparing i banken, er skatten væsentligt højere
  • En ekstra indbetaling på pensionen kan virkelig booste din samlede opsparing til glæde for dig, når du stopper med at arbejde

Ønsker du at indbetale et ekstra indskud på din firmapensionsordning hos SEB Pension, skal du give besked til dit lønkontor om, hvor stort beløbet skal være. Det ekstra beløb skal fremgå senest af lønnen for december 2017. Du og din arbejdsgiver skal udfylde denne blanket og sende til os i underskrevet stand.

Vi fordeler beløbet efter samme princip som dine løbende indbetalinger: Hvis du rammer fradragsloftet på din ratepension (53.500 kr. i 2017), overfører vi resten af pengene til en livrente.

Er det relevant for dig?

Topskatteydere har særlig fordel af at flytte indtægten til pensionsopsparing. I 2017 hedder topskattegrænsen godt 520.000 kr. før AM-bidrag (479.600 kr. efter AM-bidrag). Tjener du 550.000 kr. før AM-bidrag, kan du altså flytte knap 30.000 kr. til din pensionsopsparing og på den måde helt undgå at betale topskat, fordi indbetalinger til pension ikke bliver regnet med i din skattepligtige indkomst.

Privatkunde - sådan gør du

Som privatkunde kan du også opnå skattefordele ved at indbetale ekstra på pensionen. Log på e-Pension og følg guiden her. Du kan indbetale helt frem til og med 31. december 2017.

For privatkunder gælder følgende regler:

Ratepension: Max. indbetaling på 53.500 kr. (fradragsberettiget). Bemærk, at eventuelle indbetalinger på andre ratepensioner tælles med i beløbet.

Livrenter: Max. indbetaling på 49.300 kr. om året.