16-06-2017 15:48

Uopmærksomhed er giftig for din pension

Tag stilling til din risiko. Og brug en smule af lønstigningerne undervejs i din karriere på pensionen. Så let er det at booste din opsparing med mere end 1 million kroner.

Størrelsen på din pension efter 40 år på arbejdsmarkedet afhænger i høj grad af, om du husker at pleje din opsparing undervejs. Og om du tager aktivt stilling til den risiko, du opererer med.

Et eksempel:

En 27-årig starter i job til en årsløn på 360.000 kr. Han sætter i begyndelsen 10 pct. af lønnen til side til pension på et produkt med lav risiko og garanteret ydelse. Undervejs skifter han job fire gange og stiger 10 pct. i løn hver gang, men det får ham ikke til at hæve pensionsindbetalingen.

Resultat: 2,4 mio. kr. i pensionsopsparing som 67-årig

Læs mere om Traditionel pension

Et andet eksempel:

En 27-årig starter i job til en årsløn på 360.000 kr. 10 pct. sættes fra start til side på en mere risikabel pensionsordning, hvor størstedelen af pengene investeres i aktier i de første opsparingsår; siden udfases aktierne. Undervejs skifter han job fire gange og stiger hver gang 10 pct. i løn. Ved hvert jobskifte øger han pensionsindbetalingen med 1 procentpoint.

Resultat: 3,43 mio. kr. i pensionsopsparing som 67-årig

Læs mere om Markedspension

"Min klare anbefaling er, at man husker at lade alle lønstigninger munde ud i, at indbetalingen til pension også får et lille nøk op. Det har virkelig stor effekt i den sidste ende, og det gør ikke ondt på din økonomi i opsparingsfasen, fordi du ikke når at vænne dig til et højere forbrug," siger Frank Pedersen, afdelingschef i SEB Pension.

Tag et e-Pensionstjek via linket til højre og se, om dine indbetalinger følger vores anbefaling.