SEB Ejendomme i Danmark

Bernstorffsgade 50 / Kalvebod Brygge 24, København

Bygningen er designet af den kendte arkitekt Lene Tranberg, og huser det københavnske hovedkontor for SEB Group. Gulv-til-loft vinduer samt store åbne lokaler sikrer medarbejderne lyse og behagelige kontorfaciliteter i hele bygningen.

Ejendommen er beliggende ved Kalvebod Brygge, og har en smuk udsigt til både by og havn. Det unikke design er skabt med omtanke for området, og kan let genkendes på de karakteristiske blå og grønne glasfacader indrammet i kobber.

  • Færdigbygget i 2011
  • Anvendelse: Kontor
  • Erhvervslejemål: 6
  • EMO: B
  • Arealer i alt m2: 28.488

Hannemans Alle 53, København

Ejendommen er designet af det prisvindende arkitektfirma, Dissing + Weitling med fokus på et moderne design, der skaber effektivitet i kontorbygningen. Ejendommens ydre har en imponerende glasfacade, som gør bygningen ledende indenfor bæredygtighed.

Beliggenheden tilbyder lejeren stor synlighed og er centralt placeret i forhold til bus, tog, metro samt motorvej. De nuværende lejere er RAMBØLL Danmark A/S marketing og HR.

  • Færdigbygget i 2010
  • Anvendelse: Kontor
  • Erhvervslejemål: 1
  • EMO: B
  • Arealer i alt m2: 46.601