Omkostninger i Markedspension

Her kan du læse, hvordan du beregner dine omkostninger for Markedspension.

ÅOP i Markedspension opgøres på fire fonde:

  • Markedspension Aktie+
  • Markedspension Kredit
  • Markedspension Obligationer
  • Markedspension Korte Obligationer

Kurserne ændres dagligt. Det betyder, at ÅOP ikke behøver at være præcist det samme for alle kunder, da ÅOP afhænger af, hvornår dine indbetalinger er investeret og til hvilken kurs. Men du kan til enhver tid beregne din ÅOP på baggrund af din gældende beholdning.

Sådan finder du din beholdning 

For at beregne ÅOP skal du finde ud af, hvordan din beholdning er fordelt på de fire fonde. Du finder din beholdning ved at logge på e-Pension. Her skal du klikke på e-Link og vælge den pensionsopsparing, du vil se beholdning på. Når du har valgt pensionsopsparingen, kan du se din beholdning, og hvordan den er fordelt på de fire fonde. 

Log på e-Pension her

Sådan beregner du dine omkostninger

Nedenfor finder du en vejledning til, hvordan du regner dig frem til dit ÅOP. Du ganger fondens omkostninger med din procentvise andel af beholdningen, hvilket viser dig dine omkostninger fordelt på fondene. For at finde de samlede omkostninger (ÅOP) skal du lægge dine omkostninger - fordelt på de fire fonde - sammen. 

Du kan bruge nedenstående skema til at sætte dine tal ind i og få et overblik. 

FondeOmkostningerDin beholdningDine omkostniner
Aktie+ 1,0%    
Kredit 0,89%    
Obligationer 0,65%    
Korte Obligationer 0,40%    
Dine samlede omkostninger (ÅOP)

 

Et eksempel på en beregning

Her kan du se et fiktivt regneeksempel, der viser, hvordan du beregner ÅOP. Bemærk at ÅOP kan ændre sig, når forholdet mellem fondene i eksemplet ændrer sig.

FondeOmkostningerDin beholdningDine omkostniner
Aktie+ 1,0%  46,7% 0,47% (1,0*0,467)
Kredit 0,89% 15,4%  0,14% (0,89*0,154)
Obligationer 0,65% 23,3%  0,15% (0,65*0,233) 
Korte Obligationer 0,40% 14,6%  0,06% (0,40*0,146) 
Dine samlede omkostninger (ÅOP) 0,81% (0,47+0,14+0,15+0,06)

Opdateret d. 1. januar 2017