Du er tæt - eller allerede - på pension

Planlæg dine pensionsudbetalinger.

Rækkefølgen og længden af dine pensionsudbetalinger er vigtige i din planlægning af dit liv på pension. Du skal overveje, hvor meget du ønsker at få udbetalt som pensionist ved siden af de offentlige ydelser – og i hvor lang tid?

Hvad skal du vælge?


Frie midler først

Rækkefølgen for, hvornår du bruger din opsparing har stor betydning for det samlede udbytte af din opsparing. Typisk kan det bedst betale sig at bruge frie midler (kontanter, værdipapirer mv.) først og derefter dine pensioner. Det skyldes, at du betaler mindre i skat af afkastet på en pensionsopsparing end af afkastet på værdipapirer.

Hvor lang tid skal pensionsopsparingen strække?

Et langt og aktivt liv øger behovet for pensionsopsparing. Ca. 80 % af danskerne har i dag en pensionsopsparing, der bliver udbetalt over 10 år. Du skal være opmærksom på, at den medicinske og sundhedsmæssige udvikling gør, at du kan forvente at leve længere og ikke mindst friskere.
Du bør overveje om perioden du har valgt er lang nok. Er f.eks. 10 års udbetaling af din pension tilstrækkelig? Og hvis du ønsker en længere udbetalingsperiode, har du så sparet nok op? Lige nu er det vigtigt at overveje, om du har sparet nok op. Længden på udbetalingsperioden bør du først tage endelig stilling til på pensionstidspunktet, hvor du bedst kender din situation.

Er du allerede på pension - har du pension længe nok?

Vi lever længere

Går du f.eks. på pension, når du bliver 60 år, kan du som mand forvente at leve ca. 23 år mere og som kvinde ca. 26 år mere. Og udviklingen går heldigvis i retning af, at vi lever endnu længere.

Ønsker du rådgivning om, hvordan du bedst muligt tilrettelægger din pension er du velkommen til at kontakte os på tlf. 33 28 28 28 eller skrive til os på seb@sebpension.dk.