Sådan virker Tidspension

Tidspension adskiller sig fra andre opsparingsprodukter. Som kunde skal du forholde dig til ikke én, men to konti - én til dine indbetalinger, en anden som investeringsafkastet bliver sat ind på.

Tidspension er unik i sin konstruktion og fungerer ikke helt som den pensionsopsparing, du sædvanligvis kender til. Det særlige ved Tidspension handler primært om den måde, der bliver tilskrevet rente på din opsparing.

Andre opsparingsprodukter har én konto - i pensionssprog et depot. Her står dine indbetalinger, og du kan løbende se opsparingen vokse i kraft af disse indbetalinger og den rente, der løber på år for år. Afkastet kan komme fra en kontorente (forrentning i produktet Traditionel pension), som er bestemt af pensionsselskabet, eller i form af den forrentning, som investeringer af din opsparing i eksempelvis aktier, obligationer og ejendomme udløser (Markedspension).

I Tidspension opererer vi med en Pensionskonto (P-konto) og en Udjævningskonto (U-konto). Den første rummer dine indbetalinger, den anden sætter vi investeringsafkastet ind på. En del af afkastet bliver løbende ført fra U-kontoen og til din P-konto.

Tidspension mens du sparer op

Du sparer op på to konti med Tidspension, så du skal vænne dig til en P- og en U-konto.

Læs mere om Pensions- og Udjævningskontoen

Tidspension under udbetaling

Hvordan kan du få Tidspension udbetalt? Hvad sker der, hvis du ændrer din aftale? Og hvordan fastsætter vi din ydelse?

Læs mere om udbetalingsformer og ændringer i din aftale

Tidspension med garanti - så er du mere sikker

Du kan købe dig til en sikkerhed for, at din Pensionskonto aldrig bliver mindre på grund af et år med dårligt afkast. 

Læs hvad garantien betyder