Salg eller ophør af virksomhed

Er du over 55 år, når du sælger din virksomhed, kan du investere provenuet i din pensionsordning – og få fradrag for det.

Det giver dig samtidig en god mulighed for at spare op, selvom du måske ikke har planlagt generationsskiftet lang tid i forvejen. Det kræver, at du har haft virksomhed i mindst 10 ud af de sidste 15 år.

Du har forskellige muligheder for at spare op – og for at få pensionsordningen udbetalt. Hvilken løsning, der er bedst for dig, afhænger helt af dine ønsker og behov. Det er heller ikke altid, det er en fordel at sætte store beløb ind på din pensionsordning – særligt hvis du ikke har den store personlige indkomst, efter at du har solgt virksomheden.

Vi tager ansvar for din fremtid

Du er meget velkommen til at kontakte os, hvis du ønsker individuel rådgivning ud fra dine ønsker og behov. Særligt i forhold til:

  • skattemæssig sammenligning
  • arvefordeling
  • eventuel flytning til udlandet
  • investering af overskudslikviditet
  • mulighederne for at flytte en del af beskatningen til næste generation

Desuden bør du overveje, hvordan din samlede formue bliver beskattet, hvis du skulle dø, og du ikke selv kommer til at råde over pengene.