Formuerådgivning

Vi omsætter indsigt i markedet til individuelle løsninger, der tager nøje hensyn til din tidshorisont og dine præferencer.

SEB's rådgivningskoncept er baseret på dine ønsker om involvering i investeringsprocessen og indeholder tre forskellige samarbejdsformer.

Diskretionær forvaltning indebærer, at du giver SEB fuldmagt til løbende at omlægge hele eller dele af din portefølje. Sammen med din rådgiver udarbejder du en risikoprofil, som danner grundlag for forvaltningen af dit depot.

Porteføljerådgivning indebærer, at din rådgiver hyppigt kontakter dig med investeringsforslag. Sammen med din rådgiver lægger du en investeringsstrategi. Du vil blive kontaktet med forslag til omlægninger, genplaceringer og nyinvesteringer, men alle investeringsbeslutninger træffes af dig.

Aktierådgivning er for dig, som ønsker en kvalificeret sparringspartner med fokus på enkeltaktier. Du tager selv alle beslutninger vedrørende investering, men vil modtage konkrete investeringsforslag og sparring fra din rådgiver.