Opgørelsesmetoder

Opgørelse af gevinst og tab samt tidspunktet for beskatning afhænger af hvilke beskatningsprincipper, der skal anvendes. Nedenfor gennemgås følgende principper:

  • Gennemsnitsmetoden (anvendes til opgørelse af skattemæssig anskaffelsessum)
  • Aktie-for-aktie metoden (anvendes til opgørelse af skattemæssig anskaffelsessum)
  • Realisationsprincippet (beskatningstidspunkt)
  • Lagerprincippet (beskatningstidspunkt)
  • FIFO-princippet (hvilket bevis anses for solgt ved delsalg af samme fondskode)

Gennemsnitsmetoden

Gennemsnitsmetoden anvendes til opgørelse af den skattemæssige anskaffelsessum.

Hvis de solgte beviser kommer fra en beholdning i en afdeling/fondskode, der ikke er købt på én gang, skal du tage gennemsnittet pr. bevis af anskaffelsessummen (inkl. handelsomkostninger) på alle dine køb i den pågældende afdeling/fondskode og anvende som skattemæssig anskaffelsesværdi, når du opgør gevinst og tab ved salg. Din gennemsnitlige anskaffelsespris vil på den måde ændre sig, hver gang du køber flere investeringsbeviser i samme afdeling/fondskode, hvor du har beviser i forvejen. Hvis du kun sælger en del af dine beviser i samme afdeling/fondskode, beholder de resterende beviser den gennemsnitlige anskaffelsessum, der blev beregnet i forbindelse med del-salget.

Eksempel:

Dato

Handel

Antal

Kurs

Handelsomk.

I alt

06.04.2014

Køb 1

500

200

100

100.100

27.12.2015

Køb 2

300

220

66

66.066

07.01.2017

Salg

700

250

-175

174.825

 

 

Antal

Andel solgt

I alt

Nettoprovenu af salg

700 stk.

 

174.825

Anskaffelsessum køb 1 + køb 2

100.100 + 66.066

(700/800) = 0,875

145.395

Gevinst

 

 

29.430

Aktie-for-aktie-metoden

Aktie-for-aktie metoden anvendes udelukkende ved opgørelse af personers gevinst og tab på aktier og investeringsbeviser omfattet af overgangsreglen for børsnoterede aktier og investeringsbeviser, der er anskaffet før 1. januar 2006

Ved aktie-for-aktie-metoden opgøres gevinst og tab som forskellen mellem salgssummen og den faktiske anskaffelsessum for det pågældende investeringsbevis. Det følger endvidere af FIFO-princippet, at de først anskaffede investeringsbeviser anses for de først solgte.

FIFO-princippet

FIFO-princippet har betydning ved salg af investeringsbeviser omfattet af overgangsreglen for børsnoterede aktier og investeringsbeviser, der er anskaffet før 1. januar 2006.FIFO står for “First In First Out”. Det betyder, at hvisdu sælger ud af din beholdning af investeringsbeviser, vil du skattemæssigt altid blive anset for først athave solgt de først anskaffede. Det her betydning såfremt du i samme afdeling/fondskode både har beviser, der er omfattet af overgangsordningen (skattefri) og beviser, der ikke er omfattet (skattepligtige).

Eksempel der illustrer aktie-for-aktie metoden samt FIFO-princippet:

Dato

Handel

Antal

Kurs

Handelsomk.

I alt

06.04.2003

Køb 1

500

200

100

100.100

27.12.2008

Køb 2

300

220

66

66.066

01.03.2017

Salg

700

250

-175

174.825

 

Skattefrit salg (de solgte beviser er fra Køb 1 - anskaffet før 1. januar 2006)

 

Antal

Andel

Handelsomk.

I alt

Nettoprovenu af salg

500

500 x 250

-125

124.875

Skattemæssig anskaffelsessum

500

500 X 200

100

-100.100

Skattefri gevinst

 

 

 

24.775

 

Skattepligtigt salg (de solgte beviser er fra Køb 2 - beviser anskaffet efter 1. januar 2006)

 

Antal

Andel

Handelsomk.

I alt

Nettoprovenu af salg

200

200 x 250

-50

49.950

Skattemæssig anskaffelsessum

200

200 X 220

-44

-44.044

Skattepligtig gevinst

 

 

 

5.906

Realisationsprincippet

Ved realisationsprincippet forstås, at gevinst og tab skal medregnes i den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori gevinsten eller tabet realiseres – dvs. i det indkomstår, hvor investeringsbeviserne afstås. Afståelse omfatter først og fremmest almindeligt salg, men også skattepligtige omstruktureringer som f.eks. fusion og spaltning af afdelinger eller bortgivelse (f.eks. forældre giver investeringsbeviser som gave til deres børn) anses for afståelse.

Lagerprincippet

Efter lagerprincippet opgøres gevinst eller tab på investeringsbeviser hvert år som forskellen mellem værdien af investeringsbeviserne ved indkomstårets udløb og værdien ved indkomstårets begyndelse. Det betyder, at der skal betales skat af gevinster hhv. gives fradrag for tab, selvom investeringsbeviserne ikke er solgt i året.

Er investeringsbeviserne anskaffet i indkomståret, opgøres gevinst eller tab som forskellen mellem værdien ved indkomstårets udløb og investeringsbevisernes anskaffelsessum.

Er investeringsbeviserne realiseret i indkomståret, opgøres gevinst eller tab som forskellen mellem investeringsbevisernes afståelsessum og investeringsbevisernes værdi ved indkomstårets begyndelse.

Gevinst og tab efter lagerprincippet kan opgøres på følgende måde:

Værdien af beholdningen af investerings-beviser ultimo indkomståret, dvs. summen af:

Fratrukket

Værdien af beholdningen af investerings-beviser primo indkomståret, dvs.
summen af:

 

Kursværdien af investeringsbeviser i behold ved årets udgang

 

Kursværdien af investeringsbeviser i behold ved årets indgang

 

Afståelsessummen for investeringsbeviser solgt i årets løb

 

Anskaffelsessummen for investeringsbeviser købt i årets løb

 

Eksempel:

2016

Antal

Kurs

Beløb i alt

Beholdning, primo indkomståret

500

500200

100.000

Investeringsbeviser købt i årets løb

400

400150

60.000

Investeringsbeviser solgt i årets løb

600

600250

150.000

Beholdning, ultimo indkomståret

 

300

300220

66.000

 

2016

Beløb i alt

Beholdning, primo indkomståret

-100.000

Investeringsbeviser købt i årets løb

-60.000

 

 

Beholdning, ultimo indkomståret

66.000

Investeringsbeviser solgt i årets løb

150.000

 

 

Gevinst/tab til beskatning

56.000

Selskaber skal anvende lagerprincippet på gevinst og tab af investeringsbeviser i både akkumulerende og udloddende afdelinger. Fysiske personer skal kun anvende lagerprincippet på gevinst og tab fra akkumulerende afdelinger.