Gå til søgefunktion Gå til indhold

Din browser er forældet. For en bedre og mere sikker brugeroplevelse anbefaler vi, at du benytter en anden browser.

Nordic Outlook: Forbruget er drivkraft for dansk vækst i 2020

SEB forventer en dansk vækst på 1,8 procent i 2020. Læs kvartalsrapporten Nordic Outlook - February 2020.

Dansk økonomi har fortsat mere fart på end i det øvrige Europa. Det er især privatforbruget, der forventes at blive drivkraft for en dansk vækst i 2020 på 1,8 procent. Det vurderer SEB’s økonomer i Nordic Outlook, der tager pulsen på den økonomiske udvikling i et nordisk perspektiv.

”Privatforbruget forventes fortsat at blive den største drivkraft for dansk vækst – understøttet af en fremgang i beskæftigelsen, der ifølge nye tal vil stabilisere sig omkring 1 procent,” siger makrostrateg Elizabeth Mathiesen, der er ansvarlig for SEB's analyse af dansk økonomi.

Forbrugertilliden faldt ellers i løbet af efteråret 2019, men rettede sig op igen mod slutningen af året i takt med, at boligpriserne begyndte at genvinde momentum - hjulpet af lavere realkreditrenter, der fik flere til at refinansiere deres boliglån og herved frigøre likviditet til forbrug.

Samtidig er der fortsat ingen reelle udsigter til et svagere arbejdsmarked. Nyeste data viser, at jobvæksten vil stabilisere sig omkring en procent, og samtidig kan den øgede beskæftigelse tyde på højere indkomster de kommende år.

”Vi forventer en mindre stigning i løninflationen - efter et fald til to procent, men fastholder et meget lavt niveau, der tyder på, at dansk økonomi har plads til flere år endnu med en vækst over niveau end de øvrige økonomier i Europa,” siger Elizabeth Mathiesen.

Hent Nordic Outlook – February 2020 her  og læs den globale pressemeddelelse om kvartalsrapporten her.