29-01-2020 10:10

Regnskab 2019: Årsresultat for SEB i Danmark

SEB Group offentliggør i dag regnskabet for 2019. SEB i Danmark leverer et årsresultat for 2019 på DKK 1.121 millioner, hvilket er en resultatfremgang på 6 procent sammenlignet med 2018 (1.054 mio.). 

Landechef Peter Høltermands kommentar til resultatet for 2019:

”Vi kommer ud af 2019 med et tilfredsstillende resultat, hvor højere aktivitet på finansmarkederne havde en positiv effekt på Markets. Indenfor Corporate Banking oplevede vi positive tendenser, mens færre store event-drevne transaktioner trak resultatmæssigt ned indenfor Investment Banking.

Derudover oplevede vi en positiv fremgang på betalingsområdet, hvor SEB Kort og Transaction Services satte et solidt aftryk på resultatet for SEB Danmark.”

Læs om regnskabet for SEB Group