08-11-2017 10:29

SEB investerer 50 millioner i biotek-børsnotering

SEB’s kunder er cornerstone investor i den forestående børsnotering af det danske biotekselskab Orphazyme og har givet tilsagn om en investering på 50 mio. kr.

Det har fået titel af nyt dansk biotekhåb i pressen. Sådan lød det allerede tidligere på året, da selskabet Orphazyme offentliggjorde planerne om en forestående børsnotering. Og mandag blev det endelige børsprospekt så offentliggjort. 

Orphazyme går efter at rejse 690 mio. kr. ved salget af 9,38 mio. aktier til en kurs mellem 64-80 kr. pr. styk. Derudover er der mulighed for salg af yderligere 1,41 mio. aktier og dermed op mod 90 mio. kr. ekstra i ny kapital til selskabet.

Fem større investorer - herunder SEB - har givet tilsagn om at købe for samlet 230 mio. kr. aktier. SEB’s andel lyder på 50 mio. kr. De øvrige cornerstone investorer er Vækstfonden, Handelsbanken, Spar Nord og Bankinvest.

Første gang i Danmark

Det er første gang, at et selskab i Danmark bliver børsnoteret med forhåndstilsagn fra såkaldte cornerstone investorer. For SEB’s kunder betyder den rolle kort fortalt, at der er givet garanti for en investering på 50 mio. kr., uanset hvad der sker på aktiemarkederne undervejs i processen med børsnoteringen – og uanset hvilken noteringskurs, der fastlægges indenfor intervallet. Til gengæld fastholder SEB også købesummen på 50 mio. kr. i tilfældet af høj overtegning på børsnoteringen, der for andre investorer vil betyde en reduktion i købesummen og dermed adgang til en mindre andel af aktier.

Det forklarer porteføljeforvalter i SEB Daniel Patterson, der har lavet aftalen om investeringen sammen med resten af sit team i SEB Investment Management.

”Orphazyme er et unikt selskab. Der er ikke andre på børsen, der minder om det. Der er tale om en virksomhed med en stærk kreds af investorer i ryggen. Det handler ikke om, at de gerne vil sælge selskabet, men om at der er brug for risikovillig kapital til at drive de kliniske forsøg med lægemiddelkandidaten Arimoclomol,” siger Daniel Patterson.

Ofte er formålet med en børsnotering, at de eksisterende ejere ønsker at afhænde virksomheden, hvorfor diskussionen i højere grad handler om prisen på aktivet, der skifter hænder, end den handler om at rejse kapital til at nå i mål med udviklingen. Her adskiller Orphazyme sig, ifølge Daniel Patterson. 

Testes til fire sygdomme

Orphazymes lægemiddelkandidat Arimoclomol er under test til behandling af fire sjældne sygdomme bl.a. muskelsvindssygdomme, sIBM og ALS. På investorsprog betyder det, at selskabet i korte træk er afhængig af et aktiv. Og det medvirker naturligvis til at gøre selskabet mere risikobetonet end andre børsnoterede selskaber.

”Den risiko mener vi afspejler sig i det forventede prisniveau på udbuddet af aktien. Det er ikke et selskab, der kommer til at få sorte tal på bundlinjen det næste par år – formentlig tidligst i 2020 – og kun hvis præparatet virker. Det er den risiko, man tager ved at foretage investeringen. Samtidig mener vi, at aktien vil klare sig rigtigt godt, hvis Arimoclomol virker på bare en af de fire sygdomme,” siger Daniel Patterson og betegner det som en af de aktier, der ikke skal udgøre ti procent af en portefølje, men snarere måske en procent.

Netop fordi Orphazyme er en anderledes størrelse, end de selskaber, der vanligt entrerer på børsen, har det krævet langt flere ressourcer at gennemgå businesscasen i investeringen. Der er gået både uger og måneder med at holde møder med selskabet og sætte sig ind kompleksiteten i fire meget sjældne sygdomme. Ifølge Daniel Patterson har det da også krævet en indsat fra hele det danske aktie team – og samtidig en villighed til at bakke op om investeringen i resten af SEB. 

Når det danske biotekselskab først er nået i mål med sin entre på Københavns Fondsbørs og dermed formentlig får rejst kapitalen til at videreføre udviklingen af lægemiddelkandidaten, kommer næste vigtige pejlemærke i andet kvartal 2018. Her ventes resultaterne af selskabets første fase 3-studie, der afgør, om Orphazyme virker på en af de fire sygdomme – og typisk er kendetegnet som  skridtet inden et lægemiddel bliver godkendt.