21-06-2018 13:14

SEB’s velfærdsbarometer: Danskere mest tilfredse

I Norden er det danskerne, som har størst tillid til velfærdssystemet. Det viser SEB’s Välfärdsbarometern 2018.

Danskerne er mere tilfredse med velfærdsydelserne end de nordiske naboer. Det viser SEB’s indeks ”Välfärdsbarometern 2018”, der tager temperaturen på borgernes tillid til velfærdssystemerne i de nordiske lande.

Målt på en skala fra 0-100 har Danmark et samlet indeks på 61 – mod 59 i 2017.
Det er det højeste indeks i analysen efterfulgt af Norge med et indeks på 60, mens Finland er nummer tre med et velfærdsindeks på 58. Nummer fire er Sverige med et samlet indeks på 52.

Fordelt på de enkelte parametre i analysen er Danmark nummer et inden for tandpleje, børnebidrag, forældreydelse, arbejdsløshedskasser, ældreomsorg samt indsatsen for at få borgere tilbage i arbejde.

Læs mere om analysen på sebgroup.com

Hent rapporten Välfärdsbarometern 2018