Country Manager/landechef i SEB Danmark, Kristian Skovmand udtaler:
"Vi leverer et meget tilfredsstillende resultat i Danmark, hvor vi kommer ud af 2024 bedre end forventet. Sammenlignet med rekordåret 2023 oplever vi en resultatnedgang på 14 %, hvilket skal ses i lyset af de ekstraordinært gode markedsvilkår, vi var vidne til i 2023, hvor der var medvind på stort set alle fronter. 2024 har imidlertid været præget af markante ændringer i rentemiljøet, der har påvirket indtægtssiden negativt, ligesom stigende lønomkostninger naturligvis også har en effekt på årsresultatet.
På den positive side har 2024 været præget af rigtig god kundeaktivitet og resultatfremgang indenfor Investment Banking, obligationshandel og i særdeleshed indenfor Investor Services der bidrager med en stærk indtægtsfremgang. Det er særligt værd at fremhæve vores depotforretning, Investor services, hvor vi har arbejdet målrettet med at øge vores synlighed og været gode til at udnytte forskydninger i markedet til at tiltrække nye kunder og øge volumenerne."