Sådan foregår en ansættelse

Før du søger, bør du læse stillingsannoncen grundigt igennem og gennemtænke, hvilke muligheder du ser i jobbet. Har du relevante spørgsmål, er du velkommen til at kontakte den rekrutterende leder.

Send os din ansøgning

Send os din ansøgning via linket i stillingsannoncen. Gør din ansøgning kort og præcis og vedlæg dit CV. Hvis du har mulighed for at vedlægge relevante eksamensbeviser og anden dokumentation, der kan underbygge dine kvalifikationer, vil det være en fordel.

Når du har indsendt din ansøgning, modtager du en bekræftelse på mail.

Indbydelse til samtale

Hvis ikke vi gennemfører løbende rekruttering, vil vi gennemgå ansøgningerne umiddelbart efter ansøgningsfristen. Du får så hurtigt som muligt at vide, om vi gerne vil se dig til en samtale.

Test

Når vi rekrutterer, indkalder vi først et antal udvalgte kandidater, som møder den rekrutterende leder og eventuelt en kollega fra afdelingen.

Ved et eventuelt andet interview, tester vi alle kandidater med en anerkendt adfærdstest, som gennemgås med dig og lederen af en certificeret medarbejder fra Human Resources. Testen giver ikke et fyldestgørende billede af dig som person, men bruges som dialogværktøj og som et supplement til de oplysninger, du giver os i din ansøgning og til samtalerne.

Du vil derfor altid få mulighed for at kommentere testen og give mere input.

Introduktion til din nye arbejdsplads

Det er vigtigt, at du fra første arbejdsdag føler dig velkommen hos os. Derfor har vi, på tværs af organisationen, introduktionsprogrammer, hvor du møder dine nye kolleger og får en grundig introduktion til vores virksomhed og vores kultur.

Vi glæder os til at modtage og behandle din ansøgning. Held og lykke med processen.